Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

FESTLIG ÅBNING PÅ BIBLIOTEKET

2. marts 2022 19:30 21:30

Svendborg Bibliotek

Taler, dansk samfundsrevsende musik fra Danmarks Røde Wilfred og Brechts poesi

OPLEV DET FORDI: Du på denne traditionsrige aften, vil opleve at nostalgiens vingesus giver dig mod på fremtiden, alt sammen i hyggelige omgivelser og i godt selskab.

Igen i år har vi sat kurs mod en festlig og alsidig onsdag aften i de gæstfrie, uformelle rammer på Svendborg Bibliotek med et afvekslende program, der byder på både taler og musik med bid og budskab.

Arne Würgler er Danmarks Røde Wilfred. En sand legende fra dengang, hvor drømmen og længslen om en bedre og sjovere verden hørte tiden til. Tidligt i sin karriere prøvede Würgler som mange andre på den tid kræfter med flere af Brechts sange. På sit andet soloalbum indspillede han bl.a. en udgave af Brechts lange digt ”Børnekorstoget”.  Han er en af musikscenens samlende frontfigurer, ikke mindst i sit guldbryllupslange samarbejde med Benny Holst og Trille.

Arne Würgler er den, der har spillet allerflest gange foran Christiansborg slot, men også den, der i halvfjerdserne oplevede at få sine sange bandlyst af politikeren Erhard Jacobsen i DR.  Han begyndte som jazzmusiker, blev senere kendt som bassist i rockgrupperne Burnin Red Ivanhoe, Pan og Blast Furnace og op gennem 70’erne som musikalsk drivkraft i en lang række af periodens store begivenheder.

Den 78-åriges Würglers musikalske rejse strækker sig fra protestsange til rock, fra hverdagsviser til Nashville-blues, fra folk til kabaret og film- og teatermusik og fra jazz til Dansk Melodi Grand Prix. Arne Würgler har i en menneskealder været formand for de danske sangskrivere.  Han er albumaktuel med 12 nye sange om natur og klima: HUSET BRÆNDER

Re-Choir medvirker med et par sange under ledelse af Britt Jensen.

Vi blander altså traditionen tro musikalsk variation med taler fra det officielle Svendborg, en repræsentant for det officielle Tyskland, Svendborg Biblioteks leder Berit Sandholdt Jacobsen og formanden for foreningen Svendborg Dage med Brecht, Peter Michaelsen. I pausen vil biblioteket være vært ved et lille glas.

Gratis Men reserver din billet på svendborgbibliotek.dk

Arrangører:

Svendborg Bibliotek

View Organizer Website

Svendborg Dage med Brecht

Svendborg Bibliotek

Svinget 1
Svendborg, 5700
+ Google Map
62235000
View Venue Website