Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

HJEMME BEDST

1. marts 2022 17:00 19:00

Fælleshuset Jægermarken

Oplæg og forumteater om at være menneske, om at leve og bo i Danmark.

OPLEV DEN FORDI: Du er nysgerrig og vil have sat dine tanker i gang af en anderledes teateroplevelse. Gennem en god portion humor og lidt provokation opfordres du til dialog med aktørerne og publikum – som verdensborger i dit eget hjemsted.

Forumteater i Jægermarken

” Sorte svin! Det havde de råbt efter hende dengang, uden for købmanden. De havde næsten set bange ud selv. De unge mænd. De var ikke fulgt efter, men havde bare set efter hende. Og børnene, som var små dengang og ikke rigtigt havde forstået situationen. Sådan virkede det i hvert fald. Men hun var blevet bange. For at de skulle mærke hadet og vreden….

Angsten sad stadig i hende..….”

Fra bogen “Hej Danmark/Fremmed vær høflig” af Julie Kordovsky (cand.psych.aut).

Et grundlæggende behov for alle mennesker er at føle sig hjemme, at føle sig tryg fysisk som psykisk. 5240 Act Now ønsker under mottoet Intet publikum er for fremmed og ingen mennesker er for passive at skabe debat og dialog gennem forumteater og herved skabe en større forståelse for de forskellige problemstillinger, vi kan opleve, når vi mødes som mennesker.

Julie Kordovsky indleder aftenen med et oplæg og 5240 Act Now sætter glimt af livsfortællinger i scene om at være menneske – og bo i Danmark.

5240 Act Now

Forumteatret 5240 Act Now startede i 2009 med hjemsted i Odense bydelen Vollsmose. Gruppens medlemmer har forskellig etnisk baggrund.

Omdrejningspunktet for arbejdet er de medvirkendes egne oplevelser i forhold til at vokse op i Danmark, at føle sig fremmed og at stå mellem to kulturer. Målet er at skabe dialog og bruge forumteater til at tænde nysgerrigheden og sætte tankerne i gang.

For yderligere præsentation og information om teatret: www.5240actnow.dk og www.facebook.com/5240actnow/

Pressecitater

“Oplev dem og diskutér med dem. En ualmindelig engageret, lærerig og underholdende oplevelse.”

– Rune Engelbreth Larsen (forfatter/debattør)

“Excellent audience involvement by 5240 Act Now at @radikale #rvns18″

– Margrethe Vestager (EU Kommissær)

Manus, instruktion og medvirkende

Manus:

Alaa Abdol-Hamid / Ibrahim El-Hassan / holdet

Instruktion:

Alaa Abdol-Hamid / Jan Foss

Medvirkende:

Alaa Abdol-Hamid

Nasir Ali

Ibrahim El-Hassan

Jan Foss

Julie Kordovsky

Zainab El-Hassan

Susanne Demuth Rasmussen

M.fl.

Forumteater

Forumteater er en involverende teater- og dialogmetode, der anvender teatret som kommunikationsmiddel og skaber et demokratisk rum.

Publikum spiller hver gang en aktiv rolle i historiens gang. De medvirkende går i dialog med publikum, improviserer og spiller de nye forslag over de aktuelle temaer.

5240 Act Now er inspireret af forumteatrets skaber Augusto Boal (som selv var inspireret af Brecht og hans Verfremdungs-effekt), af dialogmetoder og af overvejelser omkring relationer og hvordan mennesker gensidigt påvirker hinanden.

Gratis Reserver plads hos Banafsheh (Viola) tlf. 61 39 61 63 eller her på siden

Arrangører:

Svendborg Dage med Brecht og SIR

Fælleshuset Jægermarken

Frilandsvej 43
Svendborg, 5700
+ Google Maps