Events 2025

Event / Dage med Brecht 2025:

I oktober 2025 afholdt vi et foredrag med Karen Klitgaard Povlsen, en spændende forfatter med et indgående kendskab til Karin Michaelis livsforløb og forfatterskab.


FOREDRAG OKTOBER 2025

med Karen Klitgaard Povlsen:

Karin Michaëlis, de unge kvinder
og Bertolt Brecht på Sydfyn

Karen Klitgaard Povlsen er lektor i medie- og kulturanalyse
ved Institut for Æstetik og Kommunikation – Medievidenskab, Aarhus Universitet.

Svendborg Bibliotek d. 7. oktober kl. 18.30 – 20.30.

Karen Klitgaard introducerede Karin Michaëlis fortællinger om unge kvinder fra 1902 til 1930ernes.
Karen Klitgaard præsenterede hendes samarbejde med Maria Lazar og Helene Weigel, og diskutere hendes forhold til Brecht i Svendborg og i USA.

Om Karin Michaelis


Karin Michaëlis (1872-1950) udgav 70 værker, der er oversat til mere end 50 sprog. Hun brød igennem med to romaner fra 1902: I begge dør den unge kvinde og hovedperson. I Barnet sygner Andrea hen. I Lillemor kaster Marthe sig i brønden. 
Sit liv brugte Michaëlis på at skrive – og på at redde unge kvinder og børn – fra mistrivsel, krig, sult og koncentrationslejre. To af de kvinder var Maria Lazar og Helene Weigel fra Wien. Den ene blev forfatter, den anden skuespiller og begge kom i 1933 til Karin Michaëlis på Thurø med deres familier, bl.a. Bert Brecht.

Michaelis, født Katharina Marie Bech Brøndum, gift Michaelis.
Født 20 marts 1872 i Randers, død i København 11 januar 1950. Ligger begravet på Thurø kirkegård.
Dansk forfatter, debattør og kulturpersonlighed.
 

Om Karen Klitgaard Povlsen

Karen Klitgaard Povlsen, mag.art. Lic. Phil, Universitetslektor emerita. (Litteratur, Medievidenskab)
Har bl.a. skrevet: 
Karin Michaëlis: Forfatter og aktivist sm. m. Johan Rosdahl, UPress 2022. 
Karin Michaëlis Barnet og Lillemor, DSLs klassikerserie 2025
Karin Michaëlis: Den farlige Alder, DSLs klassikerserie 2026.