Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

LATE NIGHT BOOK CLUB – Udsolgt

28. februar 2022 19:30 21:15

I Kais GeSak i Kunstbygningen Svendborg

En kulturkalejdoskopisk aften på SAK

OPLEV DENNE AFTEN FORDI: Du i SAK’s smukke omgivelser på én gang kan blive ført tilbage til 1920’ernes musikalske smeltedigel fortolket gennem 2020’ernes ungdom, sammen med Peter Michaelsen følge Brechts fynske flygtningefodspor og med Vagn Remme stå i vores samtid som verdensborger i en skrøbelig verden.

Vi åbner dørene til Kais GeSak i Kunstbygningen Svendborg, hvor guitarensemblet Maestro vil fornøje os med musik fra de brølende 20’ere, Vagn Remme oplæser helt nye egne værker og Peter Michaelsen vil performe en PIXI udgave af Brechts liv som flygtning på Fyn fra 1933 – 1939.

Har du endnu ikke set udstillingen Brecht på Plakaten, kan du naturligvis også nyde denne i de atmosfærefyldte omgivelser .

Maestro består af studerende ved MGK – Fyn og Odense Musikskole – under ledelse af musiker og underviser David Efraim Poulsen. De unge musikere i Maestro arbejder til dagligt med musik, der spænder fra J. S. Bach over spansk romantisk musik og til latinamerikanske genrer som f.eks. choro, milonga og tango. De vil i aftenens koncert spille musik af blandt andre Kurt Weill, Django Reinhardt, Heitor Villa-Lobos, Astor Piazzolla samt Claude Debussy, Enrique Granados m.fl.  

Vagn Remme er født lidt nordvest for Holstebro og opvokset i en lille landsby, hvor der i følge ham selv aldrig rigtig skete noget. Der var jorden hér og himlen dér. Det meste af Vagn Remmes forfatterskab har også kredset om dette ingenting mest tydeligt i romanerne, Vi er her ikke og Vi er her ikke – igen. Men med romanen Her er jeg tog Vagn Remmes forfatterskab en ny retning. Han tog hul på et nyt kapitel i forfatterskabet, hvor han fortæller om, hvordan han som barn igennem syv år oplever voldelige overgreb fra en ældre dreng i sit nabolag og romanen er et brutalistisk og direkte skriv ind i voldens væsen. Vagn Remme har en lang række af udgivelser bag sig. Derudover har han optrådt på de fleste scener i Danmark, lavet punk sammen med bandet Clean Boys, skrevet sammen med Rune T. Kidde og lavet stand up sammen med Carsten Bang.

Peter Michaelsen har gennem et  langt liv som kulturaktør i Svendborg, optrådt i mange forklædninger og på mange forskellige scener. Denne aften bliver det med et causeri om familien Brechts liv i Skovsbostrand med eksempler på hans digte og teaterteorier.

kr.40 – kr.50 Standard: 50 kr., Unge og pensionister: 40 kr.

Arrangører:

Svendborg Dage med Brecht

SAK Kunstbygning

Vestergade 31
Svendborg,
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside