Foredrag ved Moritz Schramm
Svendborg Bibliotek
En ny epoke er begyndt i tysk politik. Efter 16 år med Angela Merkel i spidsen, tårner problemerne sig op fra alle sider: Vil en ny regering fastholde Tyskland som stabiliserende kraft i Europa? Eller vil vi se en genkomst af spøgelserne fra mellemkrigstidens Weimarrepublik med økonomisk krise og politisk polarisering?
Moritz Schramm tager pulsen på de aktuelle udviklinger i tysk politik ved at trække linjer tilbage i historien. Med udgangspunkt i sin egen historie og sin seneste bog Kampen om midten – tysk politik i det 21. århundrede undersøger han hvilke verdensbilleder og livssyn, der præger de nulevende generationer af tyskere og hvad de begivenhedsrige forgangne 100 år har betydet for den tyske selvforståelse.
Moritz Schramm, f. 1970 og opvokset i det daværende Vest-Berlin. Han er lektor og studieleder ved tyske studier på Syddansk Universitet, hvor han forsker i den tyske kultur- og samfundsudvikling. Moritz Schramm er også kendt fra Adam Holms DR-dokumentar “Min morfar, Hitlers ven” fra 2020.
Arrangører:
info@brechtfestival.dk