Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

MARIE GALANTE – MENNESKE TIL SALG

27. februar 2022 15:30 17:00

Guldsalen, Kulturhuset Svendborg – Borgerforeningen

Tango og fransk chanson i opera-cabaret af Kurt Weill med Copenhagen Chamber Performance

SE DEN FORDI: Copenhagen Chamber Performance skaber scenekunst på højt kunstnerisk niveau, der berører og bidrager ud fra et ønske om via musikken at stræbe mod nærvær i teaterrummet.

Du kender sikkert “Alabama Song” fra Little Mahagonny og “Sørøver Jenny’s Sang” fra Laser og Pjalter. Nu kan du også lære Marie Galantes sange at kende i denne forestilling om kærlighed, spionage, prostitution og barmhjertighed.

 “Marie Galante” bygger på Jaques Devals roman fra 1931 om den fattige pige, Marie, fra Bordeaux. Hun bliver bortført til Sydamerika på en lastdamper og bliver sat af i Venezuela. Marie må sælge sin krop for at komme tilbage til Frankrig og bliver ulykkeligvis uvidende involveret i politiske intriger og dobbeltspionage, alt sammen i håbet om at rejse penge til at vende hjem. Hun formår til sidst at købe en billet tilbage til Frankrig, men hendes skæbne er ustyrlig, når den først har taget den forkerte drejning. Kurt Weill komponerede musikken i 1934, mens han boede i eksil i Paris og Copenhagen Chamber Performance har iscenesat en kammerversion af forestillingen, hvor der synges på fransk og handlingen fortælles på dansk.

Få et smugkig – se videoen ved at klikke på billedet

Medvirkende:
Radmila Rajic – sopran
Edhem Jesenkovic – danser/performer
Adam Ørvad – accordeon
Bo Skjold Christensen – klarinet
Carl Oscar Østerlind – cello
Instruktør: Susanne Breuning

Anmelderne:
“Enkelheden er forestillingens styrke. Her er alting på rette plads, og der danses, spilles, synges og ageres umådelig fint af alle 5 medvirkende.”

“Det klinger smukt. Celloens vemodige, dybe klang og Rajic ́s sopran smyger sig om hinanden.”

“Det er en stor fortælling – Kærligheden flammer op, og slukkes igen.”

kr.125 – kr.150 Standard: 150 kr.; Unge u. 25 år: 125 kr.

Arrangør:

Svendborg Dage med Brecht

Kulturhus Svendborg – Borgerforeningen

Ramsherred 4
Svendborg,
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside