Svendborg Dage med Brecht-Festivalen skabes i et fællesskab af kulturinstitutioner og enkeltpersoner, der frivilligt har engageret sig i foreningen bag festivalen.
Baggrund for festivalen
Den verdenskendte tyske dramatiker og digter, Bertolt Brecht, boede med sin hustru, skuespiller Helene Weigel, og deres børn på Sydfyn som politisk flygtning fra Naziregimet i 1933-39. Deres hus er i dag et kunstnerisk refugium som besøges af arbejdende kunstnere fra hele verden. Brechts Hus, som et internationalt mødested for kunstnere og et rum for samtaler, er symbol for festivalen.
Kunstnerisk mission
Missionen for festivalen er med Brecht ved vores side at præsentere:
Kunst der skubber til samfundet.
Samtaler i nye former med kunsten som platform.
Grænseoverskridende møder – særligt det dansk-tyske.
Vi prioriterer kunst som:
inddrager og involverer publikum.
giver stemme til de stemmeløse.
løfter kulturarven fra Bertolt Brecht, Helene Weigel og andre flygtninge.
Festivalens værdiord
Politisk, humoristisk, kompromisløs, udfordrende, ukorrekt, banebrydende, ligestillende, frisættende og fræk.
Temaer
Hver festival har et tema, som er ramme om og inspiration til festivalens arrangementer:
Tema 2022: VERDENSBORGER I SKRØBELIG VERDEN
Brecht og Svendborg
Bertolt Brecht (1898-1956) betragtes som en af det 20. årh. betydeligste og mest kontroversielle tyske forfattere. Brecht skrev sit første skuespil Baal i 1920, mens han studerede naturvidenskab og medicin i München. Han mistede interessen for studierne og gjorde skriverierne til sin levevej. I den periode skrev han bl.a. Laser og Pjalter og Tiggeroperaen.
Brecht vidste sig forfulgt, mistænkt for at være kommunist. Ved det mislykkede nazistiske kupforsøg i 1923 var han nr. 5 på listen over folk, der skulle elimineres, og ved den store bogafbrænding i 1933 blev Brechts bøger kastet på bålet. I 1933 flygtede Brecht derfor sammen med sin kone, skuespilleren Helene Weigel og deres to børn. Over Prag til Wien, til Schweiz og til Paris for omsider at havne som gæst på Thurø hos sin ven og kollega Karin Michaëlis.
Helene Weigel købte et hus til familien ved Skovsbo Strand. Der er noget ironisk i, at dette lille bondehus med småsprossede vinduer og bonderoser, et sindbillede på landlig ro og hjemlig tryghed, i seks år var rammen om Brecht og hans arbejde, den landflygtige digter, der altid stræbte efter at ægge og udfordre sit publikum for at få dem til at tænke og tage stilling.
Da han senere bor i Hollywood, skriver han i et brev:
”Den åndelige isolering her er skrækkelig. I sammenligning med Hollywood var Svendborg et verdenscentrum. ”
I huset i Svendborg skrev han nogle af sine mest berømte stykker: Bl.a. Mutter Courage og hendes børn, Galileis Liv, Det Gode Menneske fra Sezuan, Frygt og Elendighed i Det Tredje Rige. Det paradoksale i hans figurer afspejler det paradoksale i ham selv og tegner billedet af en moderne kunstner, der ville gøre front og kæmpe, men som stadig satte overlevelse højest.
I 1939 så Brecht sig nødsaget til at flygte videre. Han tog til Sverige, videre til Finland, for endelig at få indrejse visum til USA. Her boede familien frem til okt. 1947. Den kolde krig satte ind, McCarthysismen meldte udrensning i Hollywood, og i sept. 1947 fik Brecht indbydelse til at give møde for Komiteen for Uamerikansk Virksomhed. Bagefter udtrykte han; ”Da det var kommet så vidt, at de sigtede mig for at have til hensigt at stjæle Empire State Building, var det på høje tid, at jeg stak af.”
Flugten/rejsen fortsætter til Schweiz og til Østrig, hvor han får statsborgerskab i 1950. I 1954 slår Brecht sig ned i Østberlin og får sit eget teater, Teater am Schiffsbauerdamm. Således sluttede Brechts flugt 20 år efter, at han forlod Tyskland. Nu som anerkendt dramatiker og instruktør, med eget teater og i et kommunistisk land. Brecht blev ikke mindre provokerende og kritisk overfor magthavere og var derfor lige til sin død i 1956 en torn i øjet på styret i Østtyskland.
