Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

SUNDETS STILHED

8. januar 2020 - 30. september 2022

kr. 60

Alle dage fra solopgang til solnedgang – gå turen, når du har lyst  *  Sted: fra Maritimt Center til Brechts Hus  *  
Billet: Hent Appen, BaggaardTeatret, der hvor du henter dine apps og køb turen dér  *  Pris: ca. 60 kr.  *  Varighed og længde: ca. 2-3 timer, ca. 6 kilometer

SUNDETS STILHED – Audiowalk ”Usynligt Teater”

Sundets Stilhed er en dramatiseret lydfortælling, der krydser sporene af seks sydfynske forfattere – tre nulevende og tre afdøde.

De afdøde forfattere er Bertolt Brecht, Karin Michaëlis og Tom Kristensen, og de nulevende er Josefine Ottesen, Mikael Josephsen og Jesper Wung-Sung. Usynligt teater kalder vi det, fordi fortælleren guider publikum og på den måde er deres instruktør. Det vil sige, at du som publikum skal gøre, som Lars Mikkelsen siger. Han instruerer dig i at slentre og i at se.

For at imødekomme Svendborg og Sydfyns mange turister og besøgende fra alle lande, kan Sundets Stilhed købes på både dansk, tysk og engelsk. I den tyske udgave er det skuespilleren Tom Wlaschiha, kendt fra tv-serien Game of Thrones, der er fortælleren. I både den danske og engelske er fortælleren Lars Mikkelsen.

Oplev den fordi:  Du vil overraskes af den skønne hybrid mellem en vandring og en teateroplevelse. Med Lars Mikkelsens fabelagtige fortællerstemme i ørene på en åndeløst smuk tur langs Øhavsstien – det kan næsten ikke blive bedre!

 

 

Detaljer

Start:
8 januar
Slut:
30. september 2022
Pris:
kr. 60