Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

GIANT STEPS PRÆSENTERER: BENJAMIN KOPPEL – VERDEN AF I GÅR

20. februar 2020 - 20:00 - 22:00

kr.105 – kr.210

Torsdag d. 20. februar 2020  *  Sted: Arne B – Vestergade 10 a  *  Billetter: www.billet.dk  *  Pris: 210 kr. (165 kr. for medlemmer af Giant Steps /105 kr. for unge u. 25 år og pensionister som er medlem af Giant Steps)

Billetter frigives på www.billet.dk d. 15. december 2019

EN HELT SÆRLIG KONCERTAFTEN
hvor Giant Steps byder på Benjamin Koppels værk Verden Af I Går, der er inspireret af den berømte østrigsk-jødiske forfatter Stefan Zweigs ikoniske og evig aktuelle erindringsroman, som han i vemod og desperation skrev, da den totalitære nazisme skyllede ind over Europa i 30’erne.

Stefan Zweig delte som flygtning således skæbne med Bertolt Brecht.

Benjamin Koppel, der har samarbejdet med en lang række store udenlandske jazznavne, er en af landets sublime saxofonister og desuden en særdeles aktiv komponist. Det aktuelle værk, der er et forrygende bud på musik af i morgen, trækker på både mellemøstlig, cubansk og klassisk europæisk musik. Alt sammen sat ind i en klar jazzet ramme.

Tag med på en fantasifuld, elegant og grovswingende rejse sammen med aftenens virtuose hold, der bl.a. tæller en nulevende legende i dansk musik Anders Koppel – og en af de fremmeste eksponenter for oud’en den herboende palæstinenser Bilal Irshed.

Line up:

Anders Koppel: Hammond orgel

Benjamin Koppel: sax

Astrid Koppel: trompet

Jacob Andersen: percussion

Bilal Irshed: oud

Detaljer

Dato:
20. februar 2020
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
kr.105 – kr.210