Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

DER LEBENSLAUF DES BOXER SAMSON-KØRNER – GÆSTESPIL FRA BERLINER ENSEMBLET I SVENDBORG

23. februar 2020 - 16:30 - 18:15

kr.100

Søndag d. 23. februar 2020 16:30 – 18:15  *  Sted: Harders – Møllergade 36  *  Billetter: www.brechtfestival.dk  *  Pris: 100 kr./50 kr. unge under uddannelse

Køb billeter her

EN HELT SÆRLIG OPLEVELSE

Som noget ganske særligt er det ved gode kræfters hjælp lykkedes os i år at få besøg fra Brechts eget Teater Berliner Ensemblet. 

Vi er derfor stolte af at kunne præsentere den meget roste skuespiller Oliver Kraushaar, der opfører Brechts monolog over bokseren Paul Samson-Körners liv med en scenepræcens, der har begejstret de tyske anmeldere.

Vi vil indlede forestillingen med en kort setting af den historiske ramme og afslutte med en mulighed for dialog mellem publikum og skuespiller.

Stykket foregår på tysk og for at der ikke skal smutte for meget af det tyske, vil stykket blive overtekstet  undervejs.

Stykkets baggrund

Da 1. Verdenskrig sluttede i 1918 lå ikke bare den tyske industri i ruiner. Også det tidligere så blomstrende kulturliv i landets hovedstad Berlin var spredt for alle vinde. Og mange i den fremvoksende undergrund af unge forfattere, malere og digtere kastede sig over noget så fremmed som sport, der med udgangspunkt i USA var stærkt på vej frem i Europa. 

Skønt den unge Bertolt Brecht ikke selv var sportsligt aktiv, satte han stor pris på netop boksesporten og i 1924 mødte Brecht så den dengang regerende tysklandsmester i sværvægt, den jævnaldrende Paul Körner, der fik tilnavnet Samson. Det blev til adskillige besøg af de små kroer i Berlin, hvor Körner begynder at fortælle Bertolt Brecht om sit omtumlede liv. Det blev til  den flagrende historie om en ung mand fra landet, der stak af hjemmefra for at komme ud at sejle og se verden, og som undervejs nærmest af vanvare drages ind i boksningens skånselsløse verden. 

Fortællingen samlede Brecht til monologen Der Lebenslauf des Boxer Samson-Körner, som ikke blot handler om de unge dage til søs og de mange tæsk, han senere gav og modtog i ringen, men også om at vi måske ikke kun er ansvarlige for det, vi selv går og laver, men også for det, som bliver gjort mod os.  

Detaljer

Dato:
23. februar 2020
Tidspunkt:
16:30 - 18:15
Pris:
kr.100