DIE REEPERBAHN

Die Reeperbahn – Et hyldestband.

Med hovedvægt på Tom Waits’ musik er Die Reeperbahn et band, der hylder livets skævhed. Bandets repertoire af sange beskriver en verden af tilrøgede havneknejper befolket med søsyge pirater, afdankede ludere, kærlighedsknuste barfluer, hipstere, rablende gadepræster og vagabonder med kronisk udlængsel…for blot at nævne nogle få.
Waits musik er mesterligt skruet sammen af en bred række forskellige stilarter, der bevæger sig fra kirkegårdstango til den smadrede blues.
De seks musikere har hver især spillet i et utal af sammenhæng, og har gennem årene som udøvende musikere formået at bevæge sig op på det niveau Tom Waits’ musik kræver.
Allerede tilbage i 2005, var stemningen slået an, da bandet mødtes til deres første session oven på en bodega. Derfra har Die Reeperbahn oparbejdet et dynamisk og detaljerigt samspil gennem en række koncerter rundt om i landet. Med en dreven energi og oprigtig kærlighed til musikken ved Die Reeperbahn altså hvad der skal til for at genskabe det særlige Waits’ke univers – Gefühl, sved und schwung. Så husk når musikken spiller: ”It ain’t no sin to take of your skin & dance around in your bones”.

Anders Steinteufel: Vokal og anekdoter

Jesper P.: Bas.

Lars Raschmussen: Banjo, glockenspiel, guitar, kor.

Eik Skibdal Schwarz: Orgel, klaver, harmonika.

Mr. Thommms: Trommer, percussion, skrammel, kor.

www.diereeperbahn.dk